Samarbejdspartner som tilbyder bæredygtigt og økologisk garn.

Ecoknitting består af to garnglade kvinder, som elsker at arbejde med alle mulige former for håndarbejde. De har især brugt meget af deres fritid på at hækle og strikke. Samtidigt har de også en meget klar holdning om, at de gerne vil gøre verden til et bedre sted at være for sig selv, deres børn og kommende børnebørn. Men hvem er de to kvinder så?

Maria og Shanice er holdet bag om Ecoknitting.dk. Stedmor og steddatter. Det er ikke alle familier, der kommer lige godt ud af en skilsmisse, men de har i den grad været heldige, for de har formået at knytte et tæt bånd privat – og nu også professionelt. Det var særligt det kreative arbejde, som fik dem tættere sammen og noget som de kunne være fælles om. De synes, at det er helt fantastisk hvad strik, hækling og andet håndarbejde kan gøre og det fællesskab, som det kan give folk der muligvis ikke kender hinanden så godt.

Begge har en baggrund i IT-branchen, så det kan godt undre folk, hvorfor de pludselig er endt i garnbranchen! Men det er faktisk meget simpelt. De har en stor interesse for bæredygtighed og hvordan vi bør behandle miljøet, så denne tankegang er i forvejen integreret i deres hverdag i form af at de fravælger farlige og unødvendige kemikalier inden for madvarer såvel som andre forbrugsvarer. Bæredygtighed og økologi er derfor ligeså naturligt for dem i forhold det garn, som de vælger at bruge mange timer på at forvandle til eksempelvis noget lækkert hjemmestrik.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

two × 3 =